Bliv pilot

1

Er det svært at lære?

Mange spørger sig selv, “kan jeg klare at tage et certifikat”. Erfaringen siger, at når der er vilje er der vej men vær dog forberedt på en stejl, men spændende indlæringskurve.

2

Er der nogen aldersgrænser?

Du kan starte uddannelsen til privatpilot, når du kan se hen over instrument-brættet og kan nå pedalerne. Når du er fyldt 16 år, kan du få lov til at flyve solo. For at få certifikat kræves det at du er fyldt 17 år.

Der er ingen øvre aldersgrænse. Mange tager certifikat i en moden alder.

Der kræves et almindeligt godt helbred for at få et certifikat. Du må godt have et alternativt syn på farver. Det gør heller ikke noget, at du bruger briller eller kontaktlinser.

Prisen for et UL certifikat kan groft inddeles i en del omhandlende  teori og formelle krav, samt en del som omfatter selve flyve træningen.Den første del er ens for alle. Den anden del afhænger i høj grad af hvor hurtigt man kan tilegne  sig  den nødvendige rutine  til at flyve sikkert i alle  øvelserne.

Samlet set  kan et UL certifikat erhverves fra ca. 25.000kr

Bliv Pilot


Den første del af et UL certifikat er en helbredstest som er fælles med LAPL eller PPL. Denne foretages af en autoriseret flyvelæge. Find dem her.

Teori til UL kan tages enten specifikt som UL teori, eller fælles med LAPL, PPL(A) og PPL(H). Vælger man UL teori vil vi hjælpe dig i gang. Alternativt kan man vælge det lidt større PPL teorikursus som udover UL også åbner op for PPL-A flyvning. Dette foregår i typisk samarbejde med Midtjysk Flyveskole fra Herning. Undervisningen afsluttes med en skriftlig prøve overfor trafikstyrelsen.

Radiocertifikatet N-BEG er obligatorisk for alle som skal betjene en tovejs radio i dansk luftrum.

Den praktiske flyvetræning foregår fra Stauning Lufthavn. VULF råder over et Ultralet fly af typen “Comco Ikarus C42B” som der skoles på. Undervisningen foregår i samarbejde med en erfaren instruktør som sikrer at man er en sikker pilot før man “slippes løs”. Man skal have minimum 20 timer hvoraf de 5 skal være solo.


Selve skolingen gennemføres iht. DULFU's retningslinjer  for skoleflyvning.